Kursus om Narrativ familieterapi – plus mentalisering.
Fokus er på hvordan familiers fortællinger kan være både skabende og magtfulde, betydningsfulde og berigende, tyngende og problematiske i deres diskursive former. Det være sig; forældre fortællingerne om børnene, børnenes fortællinger om sig selv, de voksne om hinanden i familien, søskende og alle de andre signifikante og betydningsfulde bi-personer, – relationer som familie-medlemmerne indgår i på kryds og tværs. Hvem ser hvem, hvem er opmærksom på hvem og hvordan mærker den enkelte sig selv?
Workshoppen introducerer “familiekortet”, som er udarbejdet igennem samtaler med familier over en årrække. Samtaler med store familier, mindre familier og sammenbragte familier. Familier ramt af sorg og krise eller bekymringer for børnenes trivsel. Familier hvor en eller flere familiemedlemmer har responderet voldeligt fysisk og psykisk overfor hinanden.
Workshoppen er for deltagere der allerede arbejder med familier på forskellige måder.
Den tematiserer, hvordan vi kan tale med hele familien om relationelle vanskeligheder uden at skabe skyld og skam hos enkelte familiemedlemmer. Hvordan fx gøre det muligt at tale med alle i familien uden at producere og reproducere magthierarkier, sympati, og urimelig tale til/om hinanden som giver flere ekskluderende positioner.
Pris: | Kr. 2900 + moms |
Dato: | 29. & 30. Marts 2023 |
Tidspunkt: | kl. 9.00 -16.00 (fredage 9.00-15.00) |
Hvor: | Trianglen - København |
Underviser: | Anne Saxtorph |
Antal deltagere: | Minimum 10 deltagere - max 20 |
Tilmeldingsfrist: | 28. februar 2023 |