Supervision

Hvad er narrativ supervision?

Narrativ supervision er at kunne lytte efter det vigtige og værdige i en problemstilling. At finde en måde at historisere fortabte intentioner, som andre ikke har lyttet frem, spurgt til eller forstået endnu. I Narrative Perspektiver har vi i mange år trænet at lytte til fortællingens kringelkrogede veje, og det kræver sproglig fleksibilitet og forståelse for normkritisk tænkning, så vi ikke går hen og fordømmer det som vi ikke forstår. Men at vi derimod i supervision aktivt får supervisanden til at lede os igennem vores processpørgsmål.

Dernæst gør vi noget ud af i supervisionen at lede efter de sprækker som viser udviklingspotentialer i arbejdet. Narrativ supervision handler derfor om, at skabe retning og finde kompetencer, viden og sammenhænge i det som beskrives af fagpersoner, eller hos de brugere som vi arbejder med. Narrative supervision handler altid om den viden, som allerede eksisterer, men som måske ikke er kommet i brug, da den er undsluppet at bliver set, eller fremhævet som vigtig.

Hvad er god supervision?

Det er en fagperson, som skaber et fagligt overblik i supervisionen over en kompleks situation. En supervisor som ikke farer vild, men tvært imod giver sig tid til at se på mange forskellige perspektiver. Det er i vores øjne vigtigt, at vi ikke står alene med store og meget komplekse sager når deling og faglig udveksling meget ofte kan bringe bedre resultater med sig. Supervisionen skal fokusere på jeres professionelle færdigheder og jeres tilgang til fx møder, samtalepraksisser “ude og hjemme”. Det kan også være supervision på jeres miljøterapi, pædagogiske praksisser, PPR arbejde, krisecenter, arbejde med plejefamilier, børnehaver, institutionsledere mm.

Hvad er supervision godt for?

Mange har et krævende socialt faglig arbejde, som kræver tilrettelæggelse af indsatser overfor borgere. Det kan være svært at vide, hvad der er det rette at gøre og ikke mindst hvad der er det mulige. Derfor er det vigtigt, at modtage faglig sparring, eller rettere supervision hvor refleksioner over problemstillinger stilles op, som mulige overvejelser. Hvad kan der ses af veje, at antagelser som gir mening? Hvem har hvilke ideer, og hvorfor er det fx nogen professionelle der synes at arbejde i hver sin retning? Hvad peger det på at indsatser og igen og hvem skal sætte hvad i gang?

Det gælder for alle typer jobs og faggrupper at kommunikation med hinanden og med borgeren kan være vanskelig, allerede når der er tale om at afklare hvad problemet består af. Hvem skal definere det og hvem taler med borgeren selv? Hvad er der at tilbyde og hvordan skal det sættes ind, så det bidrager til den vigtige forandring som alle håber på? Mange føler sig ofte i klemme i sager, som er løbet helt af sporet fordi for mange har været optaget af at forklare årsagen til problemet ud fra en ide, om at det så udpeget løsningen.

Det kan jo være, at det mere handler om at der skal ske en lindring, eller der skal etableres en støtte uagtet at man ikke helt forstår problemets kompleksitet eller omfang?

Hvad er en god supervisor?

I Narrative Perspektiver lægger vi stor vægt på at finde den rette supervisor, der passer til både opgaven og til jeres organisation. Ifølge os, er en dygtig supervisor, en stærk fagperson som kan skabe et tillidsfuldt og trygt miljø, hvor supervisanden gennem fokuserede opgaver lærer mere om det faglige aspekt, som er centralt i supervision. Samtidig er supervision – det overblik, som sætter fokus på supervisandens emotionelle tilstand, når dette er afgørende for en fuldstædig forståelse af problemstillingerne. Denne grundige tilgang sikrer, at supervision ikke blot handler om faglig udvikling, men også om den personlig indsigt, udsigt og vækst, som er essentielt for at navigere effektivt i professionelle og personlige udfordringer. Derudover fremkommer det narrative aspekt i didaktikken, hvormed læringen finder sted. Det vigtige er altid, at læring er samskabelse og at både supervisand og supervisor skal finde tråd i hvad det er centralt i sagen, centralt for supervisanden, at blive klogere på hos sig selv, men også at det er supervisors optage at opstille et teoretisk læringsperspektiv.

Hvad er formålet med supervision?

Hos Narrative Perspektiver prioriterer vi nøje udvælgelsen af den rette supervisor, der kan tilpasses både opgaven og jeres organisations særlige behov. En faglig stærkt funderet supervision kræver, at supervisoren kan skabe en atmosfære præget af tillid og tryghed, hvilket er fundamentalt for en supervisions succes. Vores supervisorer i huset er alle interesseret i at tage opgaver, som passer til fagområdet, for at kunne forstå og arbejde med jeres målgruppe, team af medarbejdere igennem de faglige opgaver, altid med et skarpt fagligt øje for medarbejderdynamikker og fokus kerneopgaven i supervision.
Supervisoren har også en vigtig rolle i at være opmærksom på, hvordan den enkelte håndterer de emotionelle aspekter af opgaverne, da denne forståelse er central for at udvikle personlig indsigt og vækst gennem supervisionen. Vi kender hver især vores egen supervisionsform og personlige stil – og vi har tit fælles supervision sammen her i NP. Derfor har vi et klart sprog for det vi går og gør, når vi superviserer rundt omkring i landet.

Supervision er en samskabende proces

Vi mener at god supervision er en samskabt kreativ udveksling af ideer, tilpasset arbejdspladsens opgaver og medarbejderes input. Vi mener, at supervisors opgave er at styre og tilrettelægge og tage ansvar for processer, mens det er medarbejdernes opgave at fremstille sager. På den måde kan vi sammen præcisere vanskeligheder i opgaven ud fra et fagligt stærkere ståsted, så vi undgår at sager vakler, fordi vi ikke kan håndtere at emotionelt udfordret som professionelle. Vi er jo mennesker og vores følelser kan være gode at guide os ud fra, hvis vi forstår at adskille os fra normative ideer, moralske dilemmaer og ikke mindst vores egen baghave.

Team modeller under supervision

Vi arbejder i supervision, både med ideerne fra det klassiske reflekterende team (fra Tom Andersen), og med bevidning (White). Samt introducerer ideerne i supervisionen ind i det responsbaseret perspektiv fra Allan Wade og Linda Cotes m.fl. I supervision arbejder vi med spørgsmålsudvikling (en systemisk ide udviklet videre til at inkludere den narrative bevidning, med positionsskifter (CMM + Bronwyn Davies), sekventiel teamarbejde, ideberigelser (ide bank), konkrete overvejelser i sagsarbejdet i supervisionen omkring dilemmaer og metaforik træning.
Teamet skal gerne indgå efterfølgende supervisanden har ” været på” i supervisionens først runde, med andre tilføjelser, som det “ekstra blik” i supervisionen, som udvikler vores fælles faglige perspektiv og fremadrettet giver forståelse af en given opgave eller problemstilling i supervisionen.

Klarhed i konteksten for supervision

Vi gør meget ud af tydelighed ved at skabe rammen for supervisionen fra gang til gang. Vi starter ofte supervision med et kort indspark/teori-bidrag fra den narrative og systemiske tankegang mm., sådan så vi over tid deler sprog i fremlæggelsen af familierne/borgerene/børnene/medarbejderne/lederne osv., – og vi mener reelt set, at samskabelsen gerne skal foregå i en ramme og et sprog, som alle forstår at beherske mere eller mindre.

Tryghed er med til at skabe god supervision

Det er vigtigt, at supervision er bærer af en god og tryg supervisionskultur med sparring og læring i fokus – og ikke mindst, at alle gør deres bedste i supervisionen for at lytte sig ind til hvad de enkelte medarbejder kan synes at have brug for i en given konkret supervisionskontekst. Tryghed i supervision handler om at turde og føle sig sikker på, at andre håndterer ens vanskeligheder i en sag. At sager kan være svære og derfor altid kan tages op, ligesom det kan gå ind over ens egne erfaringer i livet og sikkerheden bor i at kunne lege nye ideer frem uden at føle det handler om at skulle præstere. Det gør det ikke, da kreativitet gør sig bedst i tanken på at få ideer uden at den første nødvendigvis er den bedste.

Hvem har gavn af supervision?

Kan supervision også være faglige indspark?

Supervision kan med fordel indeholde korterevarende faglige input & undervisning for at udvikle teamets strukturelle form, fremhæve kompleksitet i praksis som i teori – og havende en bestemt sagsvinkel. Alt sammen i forsøget på at tilføje noget nyt til medarbejdergruppens daglige arbejde i relation til egne kompetencer, overvejelser og problemstillinger.
I behøver ikke at vide noget om det responsbaserede, systemiske og narrativ teori og praksis for at modtage supervision med en faglig skarp baggrund fra os.  Vi skal nok gøre vores for at lege kreativt med teorierne og gøre hverdagslivet og supervisionen lidt mere eksotisk og alligevel super vedkommende.

FAQ – Hvad betyder supervision?

Det er en fagperson som giver ideer til at få et super-over-blik på en problemstilling. Den er en etableret læringssituation og målrettet fagspecifik opgave, som udføres imellem en supervisor og en supervisand. Det fælles tredje er den faglige opgave og hvordan supervisanden befinder sig med opgaven. Vi tilføjer ofte et reflekterende team (systemisk) eller et (narrativt) bevidnende team, som viser vejen igennem det ekstra blik, som kan funderes igennem sprogskift og perspektiv skifte.

Hvad betyder det at kunne gengive både en 1. persons og 3. beskrivelse?

I narrativ supervision tales ofte om, at det er vigtigt at kunne sætte sig i brugernes sted. Mentalisere sig deres situation og det gøre igennem at forstille sig, at man godt kan gætte sig til deres intentioner. Mange gør det igennem at være tekstnære og være gode til at gengive en klient eller hel families mange fortællinger meget ordret. På den måde, som kan supervisor forsøge at undersøge det talte sprogs perspektiver, og måder at fremskaffe mening. Supervisanden bliver altså bedt om at kunne gengive hele samtaler, eller sekvenser af den for på den måde at forsøge at finde mening i det, som der forefindes tvivl eller undren omkring. Hvorfor har en far svært ved at forstå sit barns tristhed, eller hvorfor kender ingen i en familie til hinandens følelser. Undgår de at mærke hinanden eller har de ikke et sprog for det følelser?

I narrativ supervision er meget undersøgelse og mindre set fra en ekspertsituation. Man kan derfor også have sine klienter og familier, som man arbejder med, med ind i supervisionen. Supervisor kan så interviewe familie og høre dem om hvordan de føler sig hjulpet. Hvad er en god støtte og hvad er fx mindre væsentligt for dem? Meget ofte er det til stor glæde både for brugere af et tilbud, og den professionelle selv at blive vurderet og evalueret.